mandag den 4. oktober 2010

Er vi på vej til Overvågningssamfundet?

Dagens overskrifter 'Minister vil give SKAT mere magt' må fremkalde kuldegysninger og hovedrysten hos de danskere, der stadig er opmærksomme på, at beskyttelse af privatlivets fred, herunder brevhemmeligheden, er en del af de grundlæggende rettigheder, man har som borger i et retssamfund.

Den 10 september havde jeg fornøjelsen at være dirigent for et møde i PrivatTek 2010, der blev afholdt på Christiansborg i Landstingssalen med en række fremragende talere:

Linda Nielsen, dr. Jur., formand for IT-sikkerhedskomiteen, Kasper Mikkelsen, Sikkerhedsbranchen, om videoovervågning, teknologianvendelse og persondataloven v. Kontorchef Lena Andersen, Datatilsynet, Enterprise Arkitektur og Sikkerhed ved Allan Bo Rasmussen, EA Fellows, og et panel bestående af bl.a. Yldiz Akdogan (S), Lars Klüver, Teknologirådet, Lektor Peter Lauritsen, Århus Universitet, Kasper Mikkelsen. (Se præsentationerne her)

Der var især 2 bemærkelsesværdige observationer jeg gjorde mig: Den ene var min dybe undren over den manglende interesse fra den borgerlige del af Folketinget – og at Yldis var den eneste IT ordfører, der havde fundet det ulejligheden værd at møde og tage virkeligt seriøst fat i debatten.

Den anden observation var delvist foranlediget af Kasper Mikkelsen, der konstaterede at der allerede nu er 300.000 overvågningskameraer i funktion (mindst), og at interessen for flere var stigende – samtidigt med at der ikke eksisterer en lav-praktisk lovgivning som for autoriserede el-installatører, der sikrer at de par hundrede installatører, der arbejder i branchen, kan blive certificerede til at forstå og at overholde Persondatalovgivningen.

Lars Klüver opsummerede status for danskernes opfattelse af Privacy/Privathed som svarende til den opfattelse vi havde af forurening i starten af halvfjerdserne: Det er nok noget skidt, og vi må hellere begynde at gøre noget ved det. (Se afslutningsdebatten under paneldebat t.v.)

Når selv pæne grundejerforeningsformænd i ramme alvor kan foreslå at lade grundejerne 'beskytte' af videokameraer uden nærmere at sætte sig ind i konsekvenser og regler, er det indlysende, at der er tale om en faretruende udvikling i vores holdning til respekt for individet. Det hjælper øjensynlig ikke på den falske tryghed, som almindelige mennesker tror de opnår, at forskere som Peter Rasmussen og andre udgiver resultater af studier, der fortæller at grovere kriminalitet ikke reduceres af videoovervågning, folk maskerer sig bare. (Se denne artikel – Berlingske 2008)

Og har vi ikke indbrudstyve at frygte i parcelhuskvartererne, kan vi jo altid stramme terrorlovgivningen. Netop denne lovgivningen har medført, at vi på en række vitale områder har sløjfet brevhemmeligheden, og det fremgår endda at vi i Danmark har været nidkære nok til at overfortolke de bemyndigelser, vi har fået i EU direktivet, og pålægger telesektoren, andelsforeninger, hotelbranchen hidtil uhørte krav til registrering. Samtidigt overvejer justitsministeriet at udvide bemyndigelserne til også at omfatte overvågning af brug af PC'er på biblioteker m.v.

Juraprofessor Vagn Greve fra CBS siger om dette: (citat Information) »Der er allerede nu gennemført et overvågningssystem, man kan sammenligne med Stasi. Hvis man vil registrere endnu mere, er det i strid med helt basale menneskelige rettigheder.«

Og så optræder en såkaldt 'liberal' skatteminister nu med et forslag om intet mindre end at spejle virksomhedernes databaser under dække af, at man så lettere ville kunne finde f.eks. Stein Baggers manglende 100 mio kroner.

For det første rummer det hidtil usete merkomplikationer for SKAT's IT-organisation, og alene af den grund kan man betvivle på seriøsiteten. Men krav om total udlevering af firmadata og lagring heraf er fuldstændigt i strid med de grundlæggende principper i Databeskyttelsesloven: Her taler man om at der første skal være et sagligt argument, for det andet at indtrængen i personlige data skal ske i proportion med den forbrydelse man ønsker at afsløre/vil forhindre, og for det tredje at man ikke registrerer persondata med mindre det er absolut nødvendigt.

Hvori består sagligheden? SKAT har jo i forvejen alle midler og regler åbne til det basale, som er deres saglige begrundelse 'Follow the money'!. Oplysninger om bankoverførsler, køb og salg via moms-loven, ind- og udbetalinger til ansatte herunder direktion. Mere end det vil ikke være sagligt begrundet.

Og en spejling af virksomhedens data omfatter grundlæggende potentielle krænkelser af personlige information om medarbejdere (løn-, sundheds-, fraværsdata, bedømmelser af medarbejdere etc.), og et særdeles væsentlig aktiv er jo normalt også firmaets kundedatabase med alle de private oplysninger, som forhåbentligt i forvejen er anmeldt til Datatilsynet, men som nu skulle eksporteres til et uvist back up center med andre sikkerhedsforskrifter end de, der gjaldt oprindeligt.

Hvori består det proportionelle? Hvis SKAT 'kun' kan finde 30 mio i skjulte penge gennem en særlig taskforce, hvor meget privatliv skal vi køb på for at tallet stiger til 60 mio?

Og hvori består det nødvendige, når man har indberetningspligter på alle pekuniære områder?

Holdningen i det største regeringsparti kan vi nu slå fast IKKE er liberal. Det repræsenterer et formynderstats-system, som ønsker kontrol over menneskeværd og borgerindflydelse.

Hvis tonerne fra med-regeringspartiet i Ålborg i week-enden overhovedet skal have nogen effekt, så kunne man passende belære det andet regeringsparti om grundlæggende frihedsrettigheder inden det er for sent. Har vi overhovedet en redningskrans i sigte?


Ingen kommentarer: